Program 2024 / 2025

Mikkel Fønsskov er født og opvokset i Skårup. Da Mikkel en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet omvendt, men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der med tidens rationalisme vil ændre verden med fornuft og undervisning og derfor anser den omvendte for at være fanatiker.

Konflikten på Sydfyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på bibelen. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden, trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Fønsskov vil berette om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse.

Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.

(Forudgående generalforsamling)

Hvornår mennesket begyndte at anvende toner til at udtrykke noget væsentligt, kan ikke spores, men græske Pythagoras opdagede klare talforhold i tonernes verden, hvorpå tonearter, der ligner vore opstod.

Udviklingen fortsatte i det hellige land og slog også rod i Europa parallelt med Kristendommens udbredelse. Her udvikledes det universelle tonesprog, som hele verden efterhånden har anerkendt. Det er bestemt ingen tilfældighed, at de største komponister vedkendte sig det kristne udgangspunkt som forudsætning for deres musik.

Forestillingen "Duften af Betlehem" vandt i 2023 en Reumert som ”bedste børne- og ungdomsforestilling”. Forestillingen var en bestillingsopgave for Teaterhuset Filuren i Århus, og opgaven lød på at lave en forestilling inspireret af juleevangeliet.

Det bragte instruktør og forfatter Betina Birkjær på et års rejse med både næsen i Biblen, blikket rettet mod stjernerne og med et ønske om at skabe en oplevelse med fokus på samhørighed. En arbejdsopgave som viste sig at være en gave af inspiration og en personlig rejse. Betina er bosiddende i Svendborg.

Stensgaards bog ”Hvad jeg ved om kvinder på heste” (Gyldendal 2023) blev nomineret til årets debutantpris ved Bogforum og er alt andet end en manual til et liv med heste. Det er en rig, tilværelsesklog bog om bevægelser i menneskelivet og ikke mindst om at indføje sig i en større helhed – at være forbundet med naturen.

Thomas Allmann interviewer Pernille Stensgaard om at cykle gennem mørke skove som 12-årig, selvom angsten sidder en i halsen og komme helskindet frem til stalden. At sige ja til fællesskaber, både med dyr og med mennesker. At sige ja til alt det, der ikke tjener et CV-optimerende formål. Det at skrive et håbefuldt dannelsesværk om at gro – om at tage et ansvar, der leder en i retning af først at blive voksen og senere, når man netop er blevet det, ikke at gå i stå, men at blive ved med at tage verden på sig og åbne sig mod den.

Ida Riegel har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist med turnéer i både ind- og udland og vandt i 2020 DR P2 prisen "Årets Ildsjæl" for at bringe klassisk musik ud i verden på en ny måde. I 2021 udkom hendes debut CD 'Cello Stories', fra Danacord Records som vandt "DR P2 Årets Album, Lytterprisen".

Blandt hendes projekter er et utal af turneer på cykel. Blandt andet en tur i Bachs fodspor gennem Tyskland, projektet “1.000 km Cello” fra Schweiz til Holland langs Rhinen og en tur fra København til Skagen, alle med celloen på bagagebæreren. Ida Riegel spiller på en cello hun selv har bygget og specialdesignet til musik for solocello.

I 2025 er det 150 år siden, den første kvinde fik lov til at studere på Københavns Universitet. Hun var født og opvokset i en skipperfamilie i Svendborg, hed Nielsine Nielsen og blev landets første kvindelige læge. En anden pioner var Rigmor Larsen, der i 1916 blev den første kvindelige teolog.

Begge var en del af en lille gruppe kvinder, der med store personlige omkostninger ændrede ikke bare den akademiske verden, men også arbejdsmarkedet, ja måske kulturen.

Hvad var køn og hvad var kultur, var det kamp for lige rettigheder eller ligeværdighed og hvad kan vi bruge deres historier til i dag?